Data er din vej til flere og gladere kunder

Du ved sikkert mere om din målgruppe, end du aner

Din virksomheds hjemmeside, dens sociale medier eller nyhedsbrevsliste kan være værdifulde data til at finde dine næste kunder. Hvis du ikke samler informationer om dine (potentielle) kunder, kan vi hurtigt hjælpe dig i gang. Eller måske hjælpe dig med at få mere ud af din indsats.

Du har sikkert allerede en hjemmeside, hvor du kan præsentere din virksomhed og dine kunder kan handle med dig. Skulle det ikke være tilfældet, så læs gerne mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få en hjemmeside [link]. Med den rigtige opsætning kan du samle informationer om, hvordan dine potentielle kunder bruger din hjemmeside, hvem de er, og dermed blive klogere på, hvordan du skal markedsføre din virksomhed.

Hos Kratz & Kihl har vi lavet mange tracking setups på både store og små hjemmesider. Og vi hjælper gerne dig med at finde den helt rigtige løsning.

Der findes mange programmer til indsamle data og tracke dine kunder.

Find ud af hvor, du er stærk og hvor, du kan forbedre dig

Ved du hvor mange af dine brugere, der kommer fra mobiltelefoner og ikke computere? Formentlig mere end 60%. Hvor langt scroller de på din side? Og hvor lang tid bruger de overhovedet på at kigge på dine produkter? Klikker alle dem fra dine Facebook-opslag væk med det samme, eller køber de faktisk noget?

Der er mange spørgsmål, du kan få svar på, hvis du har det rigtige tracking setup på din hjemmeside. Men det kan være svært at finde ud af, hvad man skal bruge de mange tal til, når de står på skærmen. Hvad er relevant, hvad er lige meget, hvad er godt og hvad kan blive bedre? For at svare godt på de spørgsmål, skal du være sikker på, hvad du gerne vil måle, og hvordan man gør det bedst.

Det tager lang tid at forstå dine data, hvis du ikke gør det simpelt

Hvis du sælger produkter eller services, som din målgruppe kender, er det vigtigt at vide, hvor synlig du er i forhold til dine konkurrenter. I sådan en situation er helt sikkert interessant at holde øje med, hvor højt du ligger i Googles søgeresultater og hvilke af dine kanaler, der skaber mest interaktion.

Og det er typisk ikke kun interessant at kigge på, hvor du får flest klik fra. Fordi hvis der bliver klikket, men de bare forsvinder igen uden at læse, klikke eller købe, er det måske ikke værd at bruge krudt på den kanal, de kommer fra.

Til venstre er et eksempel på en hjemmeside, hvor de fleste kommer direkte ind. Det er udmærket, men på andenpladsen ligger Facebook (fb), som har sendt mere end 300% så mange brugere ind som nummer 3 (snapchat). Derfor kunne man fristes til at sige, at vi skal lægge kræfterne i Facebook.

Men(!) hvis vi ser på, hvor mange sessioner brugerne fra Facebook og Snapchat har været engageret i (altså klikket, scrollet, læst osv.), så er forskellen næsten halveret. Og Snapchat-brugerne har været engageret i mere end 5 gange så lang tid som Facebook-brugerne – og dobbelt så lang tid som Google-brugerne.

Så hvis du har én time til at arbejde med Facebook eller Snapchat, hvor skal du så bruge den? Eller hvis du bruger penge på annoncering, skal du så flytte budgettet fra Facebook til Snapchat? Du skal hvert fald nok ikke lægge energien i Instagram, hvis dine tal ligner dem, der er herover.

Hvilke værktøjer skal jeg bruge?

Der findes mange værktøjer til at samle data. Nogle værktøjer koster penge, nogle er komplicerede at arbejde og nogle er for simple. Google Analytics er nok et af de mere kendte, og kan ofte opfylde de flestes behov. Men der findes også Piwik, Hotjar, Siteimprove og listen fortsætter. Der er fordele og ulemper ved dem alle sammen, så du gør klogt i at spørge dig frem eller undersøge sagerne nøje.

Uanset hvad tror vi meget på, at man skal turde skære nogle ting fra. Hvis du forsøger at forstå alting lige godt, kommer du til at mangle forståelse for de rigtige ting. Så tænk over, hvad der betyder noget i din virksomhed, og lav nogle simple dashboards, så du altid har blik for, hvordan det går på din hjemmeside. Vi hjælper naturligvis også gerne, hvis du har brug for sparring.

Lovlig tracking og god tracking

Vi kan selvfølgelig ikke tale om data og tracking uden at tale om, hvordan man gør det lovligt. Reglerne er blevet flere og strammere de seneste par år, og det kan være kompliceret at holde styr på det hele.

Det er blandt vigtigt, at du har styr på

  • cookiesamtykke
  • at google analytics er ulovligt i sin standard opsætning
  • at du ikke videregiver informationer til tredjepart uden samtykke 

Og så skal du selvfølgelig passe godt på folks personlige oplysninger. 

Alt det her betyder også, at du aldrig kommer til at tracke 100% af dine brugere. Men det behøver du heller ikke. Hvis du har de rigtige værktøjer, kan du f.eks. også se, hvor mange der siger nej til dine cookies, og dermed lave nogle beregninger på, hvordan de formentlig har handlet.

De seneste år er der opstået mange myter om GDPR, som Datatilsynet faktisk har lavet en god opsamling på.

Bliv klogere på dine kunder og få flere af dem

Vi har allerede været omkring mange elementer i god tracking af din hjemmeside. Der er stadig meget, du kan gøre og skal være opmærksom på. Du vil f.eks. typisk opleve, at forskellige værktøjer viser forskellige resultater. Det kan handle om, at Google og Facebook gerne vil tage æren for gode resultater, eller at du har forskellige tilskrivningsindstillinger. Derudover kan du også holde øje med, om din hjemmeside indlæser hurtigt nok, om Google kan læse dine tekster ordentligt og du kan også koble dit tracking værktøj sammen med dit e-commerce system og få endnu mere viden om, hvor du tjener pengene.

Har du fået mod på at dykke dybere ned, så kast dig over Kratz & Kihls blog om data og tracking. Ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Så tager vi en helt uforpligtende snak.